ENIS-netværkets afslutningskonference
På afslutningskonferencen var der mulighed for at deltage i workshops, hvor nogle af skolerne delte deres erfaringer med deltagerne fra alle de andre ENIS-skoler. På denne side er der et uddrag fra dagens præsentationer fra ENIS- og Spredningsskoler, der har modtaget formidlingstilskud fra UVMs Spredningsprojekt ved UNI-C. Se programmet for dagen.
Afslutningskonference

Om
KlimaMysteriet
KlimaMysteriet er en dramatisk online fortælling, som også fungerer som community og som samlingspunkt for en række læringsspil om klima. KlimaMysteriet er fortsættelsen af det succesfulde "Galathea Mysteriet" og blander ligesom forgængeren læring, fiktion og virkelighed til en dramatisk brugeroplevelse. Hør hvordan de unge sammen kan redde verden - og hvordan vi blander medier, drama og læring. Christian Fonnesbech, m.fl., Congin og Peder Lykkeskolen. PowerPoint om projektet (2 MB).
Bog & sprog
Bog & Sprog er et dansk/norsk/svensk samarbejdsprojekt, som stiller gratis undervisningsmateriale til rådighed på http://bogsprog.emu.dk. Materialet knytter an til Fælles Mål for faget dansk og retter sig mod undervisningen i nabosprogene norsk og svensk. Projektet er registreret under eTwinning. Ella Myhring, Højby Skole. Se PowerPoint om projektet (2MB).
Skole på finsk - besøg på 3 skoler i Espoo, Finland
Hvad er baggrunden for de finske skolers tilsyneladende succes? Kan vi overføre nogle af de finske erfaringer til danske forhold? Og er det overhovedet en god idé? Har finnerne gode idéer til anvendelse af IKT i undervisningen, og hvor langt er de med etablering af læringscentre? Skovvangskolen er som en af i alt tre danske skoler involveret i det europæiske P2V-projekt. Jesper Holtoug, m.fl., Skovvangskolen, Allerød. Se PowerPoint om projektet (46 MB).
Det udvidede lærerværelse
14 skoler i Herning Kommune er gået sammen om at vidensdele, videns- og kompetenceudvikle både på lærer- og ledelsesniveau. Et samarbejde der virtuelt og med fysisk tilstedeværelse har sit udspring i de innovative og spændende undervisningsforløb og projekter, der findes på enhver skole. Jens Ole Mogensen, Tjørring Skole og Ilskov Skole. Se PowerPoint om projektet (1.3 MB).
Blog med EMU
Produktion, præsentation og kommunikation er nøgleord for elevernes deltagelse på EMU og på nettet generelt. Eleverne tager gerne de nye kommunikationsformer i brug. De eksperimenterer med dem og producerer på livet løs. Bloggen er en af disse former, og EMU har allerede to blogs: EMU og Ambassadøren og EMUs blog. EMUs Tube er et andet eksempel på elevgenereret indhold ved hjælp af elevernes foretrukne medie mobiltelefonen. EMU har såmænd også sin egen wiki, selvom det er på forsøgsstadiet endnu. Se og hør om EMUs cykeltur Danmark rundt med USAs ambassadør - sådan kan en blog også bruges. Jytte Fromberg, EMU. Se PowerPoint om projektet (326 KB).
Computerspil i undervisningen
Der vises eksempler på, hvordan kommercielle computerspil kan benyttes i undervisningen. Der henvises også til ENIS-bloggen, som i februar 2008 havde et stort spil-tema. Høng, Højby og Søndervangskolerne deltager sammen i et afprøvningsprojekt om Missionmaker til egen produktion af spil. Carsten Carlsen, Høng Skole, PowerPoint om projektet (3 MB).
Den svære forandringsproces - set fra en skoleleders bord
Hvorfor er det så svært at få integreret brugen af it i 'rugbrødsundervisningen'? Hvorfor har nogle skoler let ved det, mens andre har meget svært ved at implementere reelle forandringer? Hvordan kan man frembringe et reelt paradigmeskift? Hvordan bruger lærerne egentlig de interaktive whiteboards? Lisa Holden Christensen, Rugkobbelskolen. Se PowerPoint om projektet (1.2 MB).
It-støttet undervisning
På baggrund af et projekt med it-støttet undervisning i Skanderborg Kommune, fortælles bl.a. om - bevægelsen fra it-rygsæk til it-støttet undervisning - hvordan it-støttet undervisning fremmer inklusion - vigtige faktorer, når man skal i gang. Alma. S. Andersen, Lise Thomsen, Kirsten Bladt, Møleskolen. PowerPoint om projektet (3.2 MB).
Spredning af it i det nordlige Jylland
I skoleåret 2007/08 deltog 15 skoler i Frederikshavn og Aalborg Kommune i et spredningsprojekt, hvor fokus var spredning af gode ideer, forløb m.m. mellem skoler i de to kommuner. I alt var skolerne involveret i 10 projekter bla. ’Billede, tekst og lyd’, it-rygsækken, Interaktive White Board, Portfolio, SkoleIntra, Skoleledelse og it. På workshoppen beskrives projektet, konceptet, resultater og perspektiver med eksempler på skolernes produkter. Flemming Holt, Daks. PowerPoint om projektet (650 KB).
Hvordan kan man arbejde med evaluering af IT og mediearbejdet på egen skole?
Med udgangspunkt i en selv-evalueringsundersøgelse, kan skolen arbejde med at udvikle sin egen it-kultur. På denne workshop, vil du komme til at opleve, hvordan man som skole kan få sat ord på, hvor langt man er i arbejdet med integrationen af it, og hvor man har et udviklingspotentiale. Evalueringsprojektet er en del et europæisk netværk af skoler, som arbejder på at udvikle en evalueringskultur inden for it-området. Lindegårdsskolen er en af i alt tre danske skoler, der er involveret i det europæiske P2V-projekt, hvor bl.a. Becta's Self Review Framework benyttes. Claus Herbert, m.fl., Lerbjergsskolen. PowerPoint om projektet (2.3 MB).
Elektronisk opgaveretning i tysk med Gramm@krobat
På Middelfart Gymnasium er der udviklet et system til effektivisering af opgaveretning. Det er samtidig en metode, som muliggør en meget handy dialog mellem lærer og elever og derfor også giver plads til en mere udstrakt individuel vejledning, hvor resultatet bliver en portfolio i form af et elektronisk stilehæfte. Viggo B. Quist, Middelfart Gymnasium & HF. PowerPoint om projektet (178 KB).
BogFis
BogFis er et pilotprojekt, hvor skolebibliotekerne på Hindsholmskolen og Hornbæk Skole udforsker de pædagogiske og tekniske muligheder ved elevproducerede videoer på nettet. Første forsøg handler om boganmeldelser. Projektet er inspireret af det irske FÍS-projekt, der blev præsenteret i plenum på konferencen.
Den internationale dimension i undervisningen
Praktiske eksempler på hvordan man inddrager den internationale dimension i undervisningen, uden fagligheden går tabt. Der vil være eksempler på projekter, der har taget et par lektioner og projekter, der løber over et skoleår eller mere. Et eksempel er SMS-projektet, som står for Sprog-Motion-Sundhed, og hvor børnene arbejder med web2.0-værktøjer som wiki. Flere af projekterne har benyttet eTwinning som en nem måde at etablere de internationale samarbejdskontakter. Signe Sloth, Søndervangskolen. Se PowerPoint om projektet (1127 kb).
Dus med ElevIntra
Eleverne har med lærerne som katalysatorer fået kompetencer i at bruge Elevintra som arbejdsredskab og evaluering bl.a. ved at bruge arbejdsrum i sprogundervisningen. Karina Pedersen, Ole-Chr. M. Plum Lindeskovskolen, Nykøbing F. - CFU Slagelse.
Ministeriet for Børn og Undervisning.om ENIS-konferencen
Se Ministeriet for Børn og Undervisnings omtale af afslutningskonferencen.
Læs mere om Ministeriet for Børn og Undervisning.om ENIS-konferencen…












”Jesus - its hard, but its worth it!”
Den energiske gæstetaler Ciarán Mc Cormack kastede sig ud i på lynende hurtigt irsk (!) at gøre rede for FÌS´s historie. En flot Mac-sag, krydret med mange videoklip fortalte bedre end ord, hvorfor et pilotprojekt for en del år siden nu er blevet en del af et nyt undervisningsprogram for de yngste elever i Irland. I dag er det "mainstream", dvs. tilbuddet om at sætte film på skemaet tilbydes nu til alle primary skoler i Irland. Se mere om projektet.
Undervisning med dataloggere
På Lindegårdsskolen i Lyngby-Tårbæk arbejder eleverne med dataloggere i naturfagsundervisningen. Under Spredningsprojektet er der i 2007 produceret en kort film, der viser, hvordan engagementet hos både eleverne, men også lærerne, stiger med integrationen af it i undervisningen. Marianne Haaning Hald, Lindegårdsskolen.
Film i 6. klasse
For at eleverne skal have indsigt i filmmediets virkemidler og kunne beherske redskaberne til at fremstille små film selv, er der på baggrund af en teoretisk gennemgang med tilhørende film og opgaver og med mediekaravanen som ekstern støtte, produceret i to forskellige medie genrer. En reklamefilm og en reportage. Susie Klaustrup, Vilstrup Skole.
Bryd lydmuren
I et samarbejde med to erhvervs- og tre ungdomsskoler deltog Århus Købmandsskole og EUC MIDT i fælles og lokale lydprojekter. Der deltog audiokunstnere i undervisningen, som udfordrede både elever og lærere. Der var on-line Skype-seancer mellem tyrkiske og danske elever, og i fællesskab planlagde de unge en stor afsluttende 'learning event'. Lena S. Walters, Århus Købmandsskole og Steen Grønbæk, EUC MIDT. PowerPoint om projektet (1,2 MB).



Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

